Ny adm. direktør i KOMBIT

KOMBITs markedsdirektør, Thomas Rysgaard Christiansen, tiltræder i dag posten som adm. direktør/CEO i KOMBIT.

KOMBITs bestyrelse har med valget af Thomas Rysgaard Christiansen lagt særligt vægt på, at den nye mand på posten skal have et indgående kendskab til KOMBITs forretning – herunder i særdeleshed KOMBITs arbejde med monopolbruddet, som varetages på vegne af KL og landets kommuner. Endvidere har KOMBITs bestyrelse lagt vægt på, at organisationen ikke taber fart og bibeholder den kontinuitet, som KOMBIT har behov for i arbejdet for KL og kommunerne.

Thomas Rysgaard Christiansen kom til KOMBIT i 2009 som markedsdirektør med ansvar for den forretningsmæssige opbygning og udvikling af KOMBIT. Før da var han direktør i Quixote Corporation, USA, og senest President for Applied Group, USA. Thomas er uddannet som ingeniør og har desuden en MBA-uddannelse fra Lindenwood University og en lederuddannelse fra Stanford University.

Thomas Rysgaard Christiansen afløser Hans Berthelsen, der går på pension 1. september 2015.

Der afholdes reception for Thomas Rysgaard Christiansen fredag den 2. oktober 2015 kl. 14.00-16.00 hos KOMBIT, Halfdansgade 8, 2300 København S.

 

Kontakt

Vicedirektør for Kommunikation, Klima & Implementering
3334 9466